Beskrivelse
Nordisk Oppland 2 SI – GRØN
Nordisk Oppland 2 SI – GRØN er en stort og rummeligt telt til vandring. Det er en af markedets største 2-personers telte, med god plads i inderteltet og Oppland er let at slå op (og tage ned igen)
Telte er et 3-sæsoners telt og godt til vores breddegrader fra forår til efteråret. Er du lidt erfaren i teltslagning, vil teltet også gå på en fjeldtur om sommeren.
Oppland 2 SI har to sidedøre, der er kendt fra tunneltelte konstruktionen. Samt en større indgang foran.
Det giver formidable muligheder for udluftning og en god udsigt, på de flotte lejrpladser. Desuden Kan i begge gå ind og ud af teltet på samme tid, uden at kravle over hinanden.
Du har også mulighed for at tage inderkabinen ud så du rejser nemmere. Hvilket kan være dejligt på de varme sommerdage.
Kondens i tunneltelt
Norske Helsport, har opfundet tunnelteltet i starten af 80’erne, med tanke på brug i de nordiske fjelde.
Ved at sætte eksempelvis 3 buer efter hinanden, er der nu også mulighed for at have et fortelt. Hvilket ikke tidligere var muligt.
Med et fortelt har du mulighed for at opbevare din bagage eller bruge det om opholdsrum.
Tilkøber du en teltbund som også dækker jorden i forteltet kan du mindske kondensen i teltet.
Kondens i et tunneltelt opstår fra 3 kilder:
1. Fra forholdet mellem kulde og varme
2. Fra udånding fra personerne som ligger i teltet
3. Fra jorden, hvor fugt stiger op, særligt i forteltet
I alle tre tilfælde vil vandpartiklerne fortætte sig og sætter sig i laget mellem kulde og varme, typisk på undersiden af yderteltet, men også på undersiden af liggeunderlaget, da der også her er stor forskel mellem kulde og varme.
Derfor skal tunnelteltet opslås korrekt: med luftindtaget op mod vinden, og den øvre udluftningskanal vendende bagud.
Teknisk virker ventilationen i et tunneltelt ved, at luft trænger ind gennem nederste del af teltet, eller gennem en ventilationsåbning nederst.
Den varme luft i teltet, bærer således fugtpartiklerne i teltet op og ud gennem den øverste ventilationsåbning
På denne måde mindskes kondens i teltet.
Bemærk dog, at fugt i luften er her i norden normalt, og derfor vil eksempelvis sovepose altid føles fugtigt om morgenen.
Tunnelteltets design blev som nævnt udviklet af Helsport, således at det opslået, kunne stå i en dal i fjeldet.
Netop fordi vinden primært kommer fra 1 af 2 retninger i en dal, er tunnelteltets form med teltbuer i forlængelse af hinanden genial og gør tunnelteltet utroligt stærkt i hård vind.
Husk dog på, at såfremt vinden vender, skal du ud for at vende teltet, hvis det skal være helt efter bogen.
I praksis sker det dog sjældent – de fleste sætter alle barduner, så vindtryk på siden af teltet kan modvirkes, så stængerne ikke knækker.
Dertil vil ventilationen heller ikke virke optimalt mere, da fugt ikke trækkes ud af teltet optimalt.
Hvordan slipper du for kondens i telt?
Vi har lavet verdens længste video om kondens i telt, så du kan få al den viden du har brug for omkring kondens, luftfugtighed, tips og tricks og overvejelser ved køb af telt.